Faktaboks

Edwin Linkomies
Født
22. december 1894
Død
8. september 1963
Edwin Linkomies
Edwin Linkomies. Foto fra 1943.
Af /Museiverket.
Licens: CC BY 4.0

Edwin Linkomies var en finsk politiker og klassisk filolog, der var Finlands statsminister fra 1943 til 1944.

Linkomies blev professor ved Helsinki Universitet i 1923. Han tilhørte Samlingspartiets højrefløj, var medlem af Riksdagen i årene 1933-1945 og søgte som statsminister fra 1943 til 1944 at forberede Finlands udtræden af krigen; et sovjetisk fredstilbud i april 1944 blev dog afvist.

I august 1944 trådte han tilbage som led i Finlands kursskifte. Ved den af Sovjetunionen krævede krigsansvarlighedsproces efter krigen idømtes Linkomies i 1946 5½ års fængsel. Han blev løsladt i 1948, genoptog sin akademiske karriere og var i perioden 1956-1962 rektor for Helsinki Universitet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig