Faktaboks

Edward Murrow
Født
1908
Død
1965

Edward Murrow, 1908-1965, amerikansk radio- og tv-journalist. Edward Murrow blev ansat ved Columbia Broadcasting System (CBS) i 1935 og blev i 1937 udstationeret som radiostationens bureauleder i London. Hans pålidelige og dramatiske reportager fra storpolitiske begivenheder samt the Battle of Britain var afgørende for udviklingen af den moderne radioreportage.

Efter 2. Verdenskrig skabte Edward Murrow det ugentlige, nyhedskommenterende program Hear It Now, holdt på seriøst plan og med stor succes, og siden det tilsvarende tv-program See It Now.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig