Faktaboks

Edward Matwijkiw
Født
1. marts 1937
Død
17. maj 2012

Edward Matwijkiw, 1.3.1937-17.5.2012, dansk billedkunstner; uddannet på Kunstakademiet 1960-62. Menneskekroppen og dens deformering var hovedtemaer i hans kunst. Det gælder både de sanseligt ekspressionistiske malerier, hvor farvens frigørelse mod abstraktionen har været drivkraften, og fotografierne, hvor han med specialfremstillede objektiver har forvrænget sine motiver.

Edward Matwijkiw er repræsenteret på flere danske museer, og han har løst en lang række udsmykningsopgaver, i udlandet bl.a. skulptur og vandkunst til byrådet i Hattersheim og et stort keramisk relief til byrådet i Wiesbaden, begge i Tyskland (1996). Fra 1966 udstillede Matwijkiw i perioder som medlem af Decembristerne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig