Faktaboks

Edward Chamberlin

Edward Hastings Chamberlin

Født
18. maj 1899
Død
16. juli 1967

Edward Chamberlin var en amerikansk økonom, kendt for at udvikle teorien om monopolistisk konkurrence.

Uddannelse og karriere

Chamberlin blev uddannet ved University of Iowa, hvor han blandt andet havde Frank Knight som lærer, og ved University of Michigan, inden han i 1927 tog phd ved Harvard University. Han blev efterfølgende tilknyttet Harvard University.

Arbejder

I sit banebrydende arbejde, The Theory of Monopolistic Competition (1933), gør Chamberlin rede for virkelighedens markedsformer som en blanding af monopol og fuldkommen konkurrence. Chamberlin betragtes som en af den moderne industriøkonomis grundlæggere; fremhæves må især hans anvendelse af produktdifferentiering og salgsomkostninger som centrale determinanter for markedsstrukturen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig