Edward Bulwer Lytton

Faktaboks

Edward Bulwer Lytton
født:
1803
død:
1873

Edward Bulwer Lytton, 1803-1873, britisk forfatter, som skrev under navnet Bulwer-Lytton. Lytton var politisk radikal og blev indvalgt i Underhuset i 1831. Han blev senere konservativ og adledes i 1866 som lord Lytton.

Lytton opnåede meget stor udbredelse som forfatter. Han skrev i alle genrer og var både i hjemlandet og i Danmark den mest læste engelske forfatter i 1800-t. Hans romaner var først Byron-inspirerede melodramaer, senere historiske beretninger a la Walter Scott og fra 1850'erne skildringer af samtidsspørgsmål under indtryk af den borgerlige realisme. Blandt hans værker skal nævnes Last Days of Pompeii (1834; da. Blomsterpigen eller Pompeiis sidste Dage, 1835).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig