Edvard Weie

Faktaboks

Edvard Weie
født:
1879
død:
1943

Edvard Weie, Viggo Thorvald Edvard Weie, 1879-1943, dansk maler. Efter uddannelse som håndværksmaler fra 1893 søgte Weie flere gange forgæves optagelse på Kunstakademiet. 1905-07 gik han på Kunstnernes Frie Studieskoler hos Kristian Zahrtmann. Her lærte han Harald Giersing og Sigurd Swane at kende, som han udstillede med i 1910 på "Ung dansk Kunst", der indvarslede modernismen i den hjemlige kunst. Weies tidligste billeder var dæmpede, gråstemte interiører og bymotiver fra Christianshavn, men under et ophold med Zahrtmann i Italien klarede farven op, som det ses i Fra Amalfi (1907, Statens Museum for Kunst). I de følgende år arbejdede han med en stadig friere penselskrift og en tiltagende farvepragt og lysfylde, der viste ham som en af generationens største koloristiske begavelser. Somrene tilbragte han gerne på Christiansø, tiltrukket af det stærke lys og de næsten sydlandske farver, som fx kommer til udtryk i Mindet, Christiansø (1912, Statens Museum for Kunst). Weies udforskning af farvens klang var beslægtet med Karl Isaksons, og efter dennes død i 1922 så Weie det som sin opgave at nå endnu dybere i forståelsen af farvernes udtryksmuligheder. I de følgende år malede han en lang række opstillinger med betoning af kontrastfarvevirkninger, som han sammenlignede med det kontrapunktiske i musikken. Sideløbende arbejdede Weie med frie, fantasibårne figurkompositioner. I disse billeder, som han selv betragtede som sine vigtigste, søgte han at forene klassiske temaer og en visionær, romantisk form med den moderne malerkunsts landvindinger med hensyn til rendyrkning af farven.

Weies form ændrede sig markant med årene. De tidlige arbejder er detaljerige og stofmættede, værkerne fra 1920'erne, fx de mange versioner af Romantisk fantasi, er bygget op af store, fyldige farvemasser, der glider sammen i en mild helhed, mens sene arbejder som Faun og nymfe (1941, Statens Museum for Kunst) er sat op med få, brede strøg og en let, gennemlyst, akvarelagtig farve. Weie deltog 1912-25 af og til på Den Frie Udstilling, men isolerede sig derefter stadig mere fra sine jævnaldrende ved den skånselsløse kritik, han fremførte i aviser og blade. Han betragtede hovedparten af samtidens danske kunst som blottet for værdier ud over det rent artistiske. Selv insisterede han på, at det centrale i kunsten skulle være en menneskelig værdi. Han mente, at kunsten skulle forny sig gennem såvel et fordybet naturstudium som arbejdet med farvernes musikalske potentiale. I sine sidste år arbejdede Weie intenst med et større skrift, hvori han sammenfattede sit kunstsyn, Poesi og Kultur, udgivet posthumt i 1951. Blandt mange hædersbevisninger modtog han Eckersbergs Medalje i 1925.

Kommentarer (1)

skrev Lennart Gottlieb

Weie søgte ikke forgæves optagelse på Kunstakademiet. Han siger selv i et brev til Lero Swane fra 1932, at han sendte tegninger ind, som blev afvist, men det er tilsyneladende ikke korrekt. Han optræder i hvert fald ikke i Akademiets eksamensprotekoller. Det er ikke korrekt, at han "lærte Harald Giersing og Sigurd Swane at kende" på Zahrtmanns skole 1905-07. De gik der i 1905-06 og Weie gik der, men han lærte dem først at kende rigtigt i 1910. Det fremgår af Giersings dagbog omkring dannelsen af "Ung dansk Kunst", at han ikke kendte Weie personligt, og Weie omtaler dem ikke før senere. Weie malede sit portræt af Giersing i Museum Sønderjylland (Tønder Kunstmuseum) i december 1911 og ikke i 1909, som man tidligere har ment. Det fremgår af Giersings dagbog. "Mindet. Christiansø" er ikke malet i 1912, men ca. 1918. Den gamle datering er helt fejlagtig og uden dokumentation. Jeg har nævnt det i kataloget til udstillingen "Edvard Weie. Poesiens natur", Kunstforeningen 2015.

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig