Faktaboks

Eduard Geismar
Født
12. februar 1871, Randers
Død
14. maj 1939, København
Eduard Geismar
Eduard Geismar.
Af .

Eduard Geismar var en dansk teolog, præst 1899-1921, derefter professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet. Geismar prægede gennem lærebøger og undervisning en hel generation af danske teologer. Han var medstifter af partiet Danmarks Retsforbund i 1919.

Kirkeligt hørte Geismar hjemme i Københavns Kirkefond og den kristelige studenterbevægelse. Hans teologi var idealistisk og vendt mod tidens biologisk prægede udviklingsfilosofi. Ved sine studier af Søren Kierkegaard nærmede han sig i 1920'erne den tyske teolog Emanuel Hirsch med front mod Karl Barths antiidealisme, men brød i 1934 med Hirsch pga. dennes sympati for nazismen.

Eduard Geismar var bror til præsten og forfatteren Oscar Geismar.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig