Edouard Emmanuel Chavannes var en fransk sinolog. Hans hovedværk er en kommenteret oversættelse af en tredjedel af Sima Qians historieværk Shi Ji (1. årh. f.Kr.). Chavannes oversatte desuden buddhistiske fortællinger, overleveret på kinesisk, og beretninger om kinesiske buddhisters pilgrimsrejser i Asien. Chavannes er desuden kendt for arkæologiske og epigrafiske studier.