Edmund Phelps

Faktaboks

Edmund Phelps
født:
26. juli 1933

Edmund Phelps, f. 26.7.1933, amerikansk nationaløkonom, professor fra 1966, siden 1982 ved Columbia University. Edmund Phelps udviklede i 1967, omtrent samtidig med og uafhængigt af Milton Friedman, en teori om den naturlige arbejdsløshed.

Ifølge Phelps er adfærden på arbejdsmarkederne påvirket af forventninger til priser og lønninger. Når forventningerne er korrekte, får arbejdsløsheden en bestemt størrelse, kaldet den naturlige arbejdsløshed. Uforudsete ændringer, for eksempel i den økonomiske politik, kan påvirke arbejdsløsheden, men når forventningerne til priser og lønninger har tilpasset sig disse ændringer, vil arbejdsløsheden igen blive lig med den naturlige.

Edmund Phelps har endvidere ydet bidrag til vækst- og skatteteori. Han fik nobelprisen i økonomi 2006.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig