Edgar Cayce, 1877-1945, amerikansk healer og sandsiger. I trancetilstand kunne han beskrive folks tidligere liv og forudsige fremtidige hændelser, men han blev især berømt for sine medicinske diagnoser og kure. I 1931 grundlagde han Association for Research and Enlightenment (ARE), der under ledelse af hans sønner har arkiveret og beskrevet Cayces flere end 14.000 registrerede behandlinger.