Ed, svensk by, beliggende ved sydenden af søen Stora Le og med station på jernbanen Göteborg-Oslo; 2932 indb. (2011). Området har flere naturreservater, bl.a. Skansen midt i byen og et 11.000 år gammelt israndsdelta. Byen har endvidere bondemuseum og mindelser om Karl 12.s felttog mod Frederiksten-fæstningen ved Halden i Norge.