Ecuador - sundhedsforhold, Middellevetiden er steget fra 53 år i 1960 til 76,5 år i 2006. Dødeligheden i første leveår var i 2006 23‰, et fald fra 100‰ i 1970. Fertiliteten er faldende og er 2006 22 børn pr. 1000 indb.

Tropesygdomme som malaria, kolera og denguefeber forekommer hyppigt i landdistrikter. Fejlernæring findes hos halvdelen af børn under fem år. Der skønnes at være en underrapportering af dødsfald på mindst 30%, men den generelle dødelighed antages at være halveret fra 1966 til 1991. Infektionssygdomme og voldelig død er de hyppigste dødsårsager med hhv. 23% og 14%. Landet brugte i 1990 4,1% af sit BNP på sundhedsvæsenet; heraf kom ca. 60% fra det offentlige. Der var i 1990 1,5 læge og 1,6 sygehusseng pr. 1000 indb. med en tydelig skæv fordeling til ugunst for landområderne, som har de største sundhedsproblemer.

Læs mere om Ecuador.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig