Faktaboks

Ebrâhim Golestân
Født
19. oktober 1922, Shiraz
Kilde
Stories from Iran - A Chicago Anthology 1921-1991, Edit. Heshmat Moayyad, Mage Publishers, 1992, pp. 145-151-97

Ebrâhim Golestân er en iransk forfatter, oversætter, filmmager, fotograf mm., der som en af de få iranske forfattere i moderne tid ikke har en socialrealistisk og marxistisk tilgang til litteraturen og dens brug.

Golestân var kun en kort tid indskrevet på Teheran Universitet, som han forlod til fordel for et arbejde i Det Iranske Nationale Olieselskab. Han vendte sig dog snart mod andre og mere kulturelle foretagender fra 1940erne frem til begyndelsen 1970erne, vigtigst i den iranske kulturhistorie som skaber af en række dokumentar- og spillefilm. Golestân fik også betydning for iransk litteratur og dokumentarfilm igennem sit tætte samarbejde med digteren Forugh Farrokhzâd. Golestân emigrerede til England i midten af 1970erne.

Ebrâhim Golestâns vigtigste litterære produktioner er fire novellesamlinger, ”Âzar, efterårets sidste måned” (Âzar, mâh-e âkhar-e pâ'iz, 1948), ”Skyggejagt” (Shekâr-e sâye, 1955), ”Vandløbet, muren og den tørstige (Juy-o divâr-o teshne, 1967), ”Tidevand og tåge” (Madd-o meh, 1969) og en roman, ”Hemmelighederne omkring skatten i den hjemsøgte dal”, (Asrâr-e ganj-e darre-ye jenni, 1974), hvis plot bygger på hans film af samme navn.

Som nævnt er Ebrâhim Golestân en atypisk iransk forfatter, idet han ikke skriver værker, der er kritiske overfor politiske og økonomiske forhold i Iran. Han er dog kritisk – og satirisk – men mere over for de sider af den samtidige iranske kultur, som han finder kunstige eller ikke autentiske. Et godt eksempel er hans roman, nævnt ovenfor, der handler om en fattig bonde, der finder en skjult skat, og bruger den til at købe alskens moderne, elektriske apparater, der ikke kan bruges hjemme i hans landsby, der hverken har elektricitet eller indlagt vand. Romanen er en slet skjult kritik af den forbrugerisme, der ramte Iran, landets befolkning og landets shah under olieboomet i slutningen af 1960erne og begyndelsen af 1970erne. Senere har Ebrâhim Golestân fra sit hjem i London kritiseret Iran og det siddende islamiske styre (fra 1979) for manglende indsigt i og viden om den moderne, globale verdensorden, som også Den Islamiske Republik Iran indgår i.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig