Eberdingen-Hochdorf-graven, grav nær Stuttgart i Tyskland, som bestod af et meget stort træbygget kammer med vægtæpper, fastholdt med guldfibler. Den er en af de få overdådigt rige fyrstegrave fra den tidlige keltiske kultur, der opstod i Syd- og Mellemtyskland kort før 500 f.Kr., og indeholdt bl.a. en bronzesofa på hjul, en hel vogn, en pryddolk, drikkehorn, en græsk bronzekedel, sko, der var dækket med guldblik, og mange andre guldgenstande. Graven blev undersøgt 1978-79.