Faktaboks

Ebbe Langberg
Født
1933
Død
1989

Ebbe Langberg var en dansk skuespiller, instruktør og teaterchef. Han var bror til Jesper Langberg. Ebbe Langberg debuterede i Ditte Menneskebarn (1946) og blev fra midten af 1950'erne populær stjerne som kæk og regelret helt i filmfolkekomedier, bl.a. i Soldaterkammerater (1958), Landsbylægen (1961) og Frøken Nitouche (1963).

Han debuterede 1963 som filminstruktør med Peters Landlov; for tv instruerede han Leif Panduro-serien Ka' De li' østers? (1967). Langberg var chef for Aalborg Teater 1968-1973, Det Danske Teater 1973-1974, Strøghus Teatret 1980-1981 og Rialto Teatret 1981-1989, hvor han stod for betydelige iscenesættelser af bl.a. Larry Kramers Et normalt hjerte (1986) og Sam Shepards Løgnen i sig selv (1987).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig