Earth system science (ESS) er en relativt ny videnskab, der betragter jorden som et komplekst system. ESS forsøger at opnå en bedre forståelse af, hvordan samspillet mellem fysiske, kemiske og biologiske processer samt menneskelige aktiviteter tilsammen former jordens miljømæssige tilstand. ESS kræver derfor bidrag fra flere videnskabelige discipliner.

Faktaboks

Også kendt som

ESS

Målet med earth system science

Der findes ikke en anerkendt dansk oversættelse for ESS, men overordnet kan man sige, at videnskabsgrenen betragter Jorden ud fra en holistisk synsvinkel som ét stort økosystem og tilstræber en bedre forståelse af, hvordan dette økosystem fungerer.

Al forskning, der forsøger at kortlægge, hvordan menneskelige aktiviteter påvirker Jordens klima, hører således til ESS. Forskningen kan være naturvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig og omfatter blandt andet fagene økologi, økonomi, geografi, geologi, glaciologi, meteorologi, oceanografi, klimatologi, palæontologi, sociologi og rumvidenskab.

Det ultimative mål for ESS er at kunne integrere forståelsen af Jordens biofysiske processer og menneskelige dynamikker for at forstå, hvordan jordens overordnede økosystem fungerer og udvikler sig.

Videnskabsgrenen historisk

ESS opstod i 1980’erne i kølvandet på en opdagelse, der blev gjort i 1970’erne. Her fandt man ud af, at menneskers udledninger af visse gasser forårsagede en nedbrydning af det ozonlag, der omgiver jorden og beskytter jordens overflade fra farlig ultraviolet stråling.

På det tidspunkt, hvor ESS opstod, var der også en voksende erkendelse af menneskers påvirkning af Jordens klima. Iskerneforskning havde demonstreret, at der gennem hele Jordens historie er en direkte korrelation mellem lufttemperaturen på Jorden og mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Det var desuden allerede velkendt, at CO2-koncentrationen i atmosfæren var steget som følge af menneskelige aktiviteter.

Relaterede begreber

Flere begreber er udsprunget af earth system science. Det er begreber, der er relevante for den videnskabelige og samfundsmæssige diskurs om globale forandringer forårsaget af menneskers aktiviteter. Eksempler herpå omfatter Antropocæn, tipping point og planetære grænser.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Keeling, 1960
  • Steffen et al., 2020
  • Weart, 2008

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig