I maj 2000 fremsatte regeringen lovforslag om Danmarks deltagelse i den fælles valuta, euroen. Baggrunden var, at ØMUens tredje fase trådte i kraft i januar 1999, og at euroen blev indført fra januar 2002. Som følge af forbeholdet i Edinburghafgørelsen deltager Danmark ikke i ØMUens tredje fase.

Justitsministeriet havde i en redegørelse af marts 1992 om visse statsretlige spørgsmål ved Danmarks tiltrædelse af EU-traktaten (Maastrichttraktaten) konkluderet, at fuld dansk tiltrædelse af ØMUens tredje fase med den fælles valuta ville nødvendiggøre anvendelse af Grundloven § 20.

I forbindelse med lovforslaget genovervejede Justitsministeriet denne konklusion i lyset af Højesterets dom i 1998 i Maastrichtsagen. I et notat af april 2000 bekræftede Justitsministeriet, at Grundloven § 20 var nødvendig og tilstrækkelig som grundlag for dansk tilslutning. Som eksempler pegede Justitsministeriet på, at EF-traktaten bestemmer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) kan udstede forordninger i det omfang, den finder det nødvendigt for, at den kan varetage sine opgaver, og at traktaten giver EU beføjelser til at indgå internationale aftaler om valutakursordninger eller monetær politik, der indebærer suverænitetsoverladelse.

Ved lovforslagets tredjebehandling i begyndelsen af september 2000 blev der ikke opnået 5/6 flertal. Herefter blev der afholdt folkeafstemning 28.9.2000, hvor 46,8% stemte for godkendelse af lovforslaget, mens 53,2% stemte imod. Stemmeprocenten var 87,6. Da lovforslaget således var blevet forkastet, stadfæstedes det ikke, og Danmark står fortsat uden for ØMUens tredje fase og euroen i kraft af forbeholdet i Edinburghafgørelsen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig