EU - Dansk medlemskab

EU. Folkebevægelsen mod EF blev dannet i 1972. Dens væsentligste kritik drejede sig om afgivelsen af den nationale suverænitet, og det nordiske samarbejde blev fremhævet som alternativ til EF, som det fremgår af denne valgplakat fra kampagnen op til folkeafstemningen den 2.10.1972. Folkebevægelsen har siden 1979 været repræsenteret i EU-Parlamentet.

.

EU. Ofte bruges billedet af et tempel med tre søjler, en overligger og et fundament til at anskueliggøre Den Europæiske Union, som den blev vedtaget med Maastrichttraktaten.

.

EU - Dansk medlemskab, Danmarks stillingtagen til etableringen af EF var baseret på den traditionelle tilknytning til Storbritannien, på erhvervspolitiske overvejelser og på en almindelig skepsis over for overstatslige institutioner.

Da det stod klart, at EF ville blive dannet, stillede Storbritannien forslag om et bredt frihandelsområde inden for rammerne af OEEC. Den danske regering støttede forslaget, men briterne var imod et dansk ønske om at inddrage landbrugsprodukterne for at hindre en handelspolitisk deling af Europa, der placerede det britiske og det nordiske marked i én markedsordning og det tyske i en anden. Da de danske ønsker ikke kunne samle enighed, var der fra dansk side ikke tilslutning til medlemskab af EF uden Storbritanniens deltagelse; industrien var bekymret pga. den forventede konkurrence, kun partiet Venstre og landbruget gik helhjertet ind for en tilslutning til EF. Landbrugsinteresserne vejede så tungt, at regeringen, selvom Danmark blev medlem af EFTA ved dets stiftelse i 1960, forsøgte at holde døren åben for en eller anden form for aftale med EF-landene. Da Storbritannien i 1961 ansøgte om medlemskab af EF, fulgte Danmark, Irland og Norge efter. Den danske regering lagde vægt på medlemskab "senest samtidig med Storbritannien", og da den franske præsident de Gaulle i 1963 nedlagde veto mod Storbritanniens deltagelse, var der fra dansk side ikke lyst til enegang.

Danske kommissærer

  • Finn Gundelach, indre marked, landbrug (1973-81)
  • Poul Dalsager, landbrug (1981-85)
  • Henning Christophersen, økonomi (1985-95)
  • Ritt Bjerregaard, miljø (1995-99)
  • Poul Nielson, udvikling og humanitær bistand (1999-2004)
  • Mariann Fischer Boel, landbrug (2004-)

Efter de hektiske forhandlinger i 1950'erne var 1960'erne på sin vis kendetegnet ved, at det politiske fokus i lyset af den økonomiske højkonjunktur og udbygningen af velfærdsstaten flyttede fra Det Europæiske Fællesskab til indenrigspolitiske spørgsmål. Samtidig var der kritiske uløste punkter i EF, der drejede sig om samarbejdets karakter og udspillede sig i forholdet mellem Frankrig, Vesttyskland og de små medlemslande.

Fouchetplanen fra 1961 (efter den franske politiker Christian Fouchet) foreslog i overensstemmelse med de Gaulles mål om et fædrelandenes Europa styrkelsen af nationalstaterne i forhold til integrationsprocessen. Planen kunne imidlertid ikke opnå støtte fra alle daværende medlemslande. De Gaulle ønskede dernæst et tættere samarbejde mellem Frankrig og Vesttyskland for at binde den tyske økonomi til et fransk ledet Europa, hvori den amerikanske indflydelse så vidt muligt blev holdt ude. Denne strategi kulminerede, da de Gaulle og Konrad Adenauer undertegnede en venskabs- og samarbejdspagt i januar 1963. Den blev bl.a. imødegået fra Benelux og Kommissionen, der hellere så et institutionaliseret samarbejde med en vis nødvendig suverænitetsafgivelse.

Den franske afstandtagen fra de overnationale tendenser resulterede i efteråret 1965 i den såkaldte tomme stols politik. Frankrig trak sig i protest mod flertalsafgørelserne ud af Ministerrådet og en række komitéer. Et kompromis, Luxembourgforliget, som blev vedtaget i januar 1966, gav reelt medlemslandene mulighed for at nedlægge veto mod en flertalsafgørelse i forhold, hvor nationale interesser stod på spil. Vetoretten kom til at spille en væsentlig rolle i den danske debat frem til midten af 1980'erne.

I 1967 ansøgte Danmark og de tre andre lande igen om medlemskab, men blev på ny mødt med et veto fra fransk side. Den danske regering valgte derfor at satse på et nordisk økonomisk samarbejde, men inden forhandlingerne herom var afsluttet, havde EF på et topmøde i december 1969 åbnet for en udvidelse. For Danmarks vedkommende var optagelsesforhandlingerne uproblematiske. Aftalen indebar en femårig overgangsordning, men Danmark fik næsten omgående adgang til at indføre de fælles landbrugspriser på en række produkter.

Spørgsmålet om dansk medlemskab af EF blev udlagt til folkeafstemning den 2.10.1972, en uge efter den norske folkeafstemning, som gav et negativt resultat. Kampagnen op til afstemningen var hård og følelsesladet. Holdningen til EF gik på tværs af de traditionelle politiske skel, om end modstanden i Danmark havde et tydeligere socialistisk islæt end i andre lande. Dernæst var især Socialdemokratiet, men også Det Radikale Venstre splittet på spørgsmålet. Udfaldet blev, at 63,3% stemte ja og 36,7% nej til medlemskabet.

Tempoet i integrationen faldt mærkbart frem til begyndelsen af 1980'erne. Forklaringen lå hovedsagelig i den økonomiske krise, men også interne forhold gjorde sig gældende. EF-samarbejdet var nået til et vendepunkt. Romtraktatens plan for opbygningen af toldunionen var gennemført, og der var ikke konkrete retningslinjer for den videre udbygning. Dernæst var samarbejdet ikke tilstrækkelig fasttømret til, at medlemslandene i fællesskab kunne enes om at modvirke den økonomiske krise eller løse de energimæssige problemer.

Da spørgsmålet om Grækenlands optagelse kom på dagsordenen, var Danmark et af de mest positivt indstillede lande, og den linje er blevet fulgt ved senere udvidelser.

Grønland fulgte Danmark ind i EF i 1973. Medlemskabet var imidlertid omstridt fra begyndelsen, og da Hjemmestyreordningen trådte i kraft i 1979, besluttedes det at afholde en vejledende folkeafstemning i 1982. Den gav et flertal imod medlemskabet, hvorefter Grønland udtrådte af EF i 1985 og i stedet fik status som et oversøisk territorium.

Læs videre i artiklen om Danmarks formandskab eller læs om EU generelt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig