EU - Danmarks formandskab

EU - Danmarks formandskab, Formandskabet i EU varetages på skift af alle medlemslande i et halvt år ad gangen ifølge en på forhånd fastsat rækkefølge. 1.7.2002 overtog Danmark formandskabet i EU for sjette gang.

Det er formandskabets opgave at sætte dagsordenen og være drivkraften i EU-samarbejdet. Formandskabet skal sørge for at skabe kompromiser mellem medlemslandene og lede møderne på alle niveauer i rådet og i Det Europæiske Råd mv. Formandslandet repræsenterer rådet i forhold til de øvrige EU-institutioner, navnlig EU-Parlamentet.

Formandskabet indebærer også, at man repræsenterer EU udadtil. Det gælder dels i forhold til lande, der ikke er medlem af EU, dels i forhold til internationale organisationer som fx FN og endelig ved internationale konferencer.

Hovedparten af mødeaktiviteten finder sted i institutionernes bygninger i Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg, og herudover er formandslandet vært for en række uformelle møder.

Formandskabslandene i EU, 1973-2020
1. halvår 2. halvår
1973 Belgien DANMARK
1974 Tyskland Frankrig
1975 Irland Italien
1976 Luxembourg Holland
1977 Storbritannien Belgien
1978 DANMARK Tyskland
1979 Frankrig Irland
1980 Italien Luxembourg
1981 Holland Storbritannien
1982 Belgien DANMARK
1983 Tyskland Grækenland
1984 Frankrig Irland
1985 Italien Luxembourg
1986 Holland Storbritannien
1987 Belgien DANMARK
1988 Tyskland Grækenland
1989 Spanien Frankrig
1990 Irland Italien
1991 Luxembourg Holland
1992 Portugal Storbritannien
1993 DANMARK Belgien
1994 Grækenland Tyskland
1995 Frankrig Spanien
1996 Italien Irland
1997 Holland Luxembourg
1998 Storbritannien Østrig
1999 Tyskland Finland
2000 Portugal Frankrig
2001 Sverige Belgien
2002 Spanien DANMARK
2003 Grækenland Italien
2004 Irland Holland
2005 Luxembourg Storbritannien
2006 Østrig Finland
2007 Tyskland Portugal
2008 Slovenien Frankrig
2009 Tjekkiet Sverige
2010 Spanien Belgien
2011 Ungarn Polen
2012 DANMARK Cypern
2013 Irland Litauen
2014 Grækenland Italien
2015 Letland Luxembourg
2016 Holland Slovakiet
2017 Malta Storbritannien
2018 Estland Bulgarien
2019 Østrig Rumænien
2020 Finland Endnu ikke fastlagt
Kilde: Folketingets EU-oplysning

Det mest centrale emne under det danske formandskab var udvidelsen med central- og østeuropæiske lande, hvor målet var, at EU skulle afslutte forhandlingerne med op til ti ansøgerlande. Det lykkedes for det danske formandskab at afslutte forhandlingerne med ti nye medlemslande ved topmødet i København i december 2002 og dermed endeligt bane vejen for udvidelsen med ti nye central- og østeuropæiske lande. Et andet vigtigt emne var en reform af EU's landbrugspolitik, som var nødvendiggjort af udvidelsen. Landbrugspolitikken blev modificeret igennem de bilaterale forhandlinger mellem formandskabet og ansøgerlandene på topmødet i København. Hvad resultatet på længere sigt bliver, er imidlertid endnu ikke kendt. Et tredje centralt emne var reform af EU's fiskeripolitik, fordi den hidtidige fiskeripolitik udløb med udgangen af 2002. Det lykkedes under formandskabet at opnå enighed omkring en ny fiskeripolitik for EU.Andre vigtige opgaver var at repræsentere EU ved topmødet om bæredygtig udvikling og ved ASEM-topmødet, se Asia-Europe Meeting.

Det lykkedes desuden formandskabet at finde en midlertidig løsning på Kaliningrad-problemet, som er spørgsmålet om, hvordan passage gennem EU-lande skal håndteres ved trafik mellem den russiske enklave omkring Kaliningrad og resten af Rusland.

Læs videre i artiklen om Danmark og Fællesskabets udvikling eller læs om EU generelt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig