EU - 5. Den fælles landbrugspolitik

Landbrugspolitikken var fra Fællesskabets begyndelse omfattet af Romtraktaten. I den første halvdel af 1950'erne havde der været flere forgæves forsøg på at komme både national beskyttelse (protektionisme) og de nationale støtteordninger til livs på landbrugsområdet. Sådan et forsøg ses fx i Den grønne plan fremsat af den hollandske landbrugsminister og næstformand i EF-Kommissionen Sicco Mansholt.

Det politiske formål med den fælles landbrugspolitik var at afskaffe de nationale støtteordninger og fremme en integreret landbrugssektor. Landbrugsproduktionen skulle øges og landbrugerne skulle sikres rimelige indkomstforhold, mens forbrugerne skulle kunne købe fødevarer til rimelige priser.

Siden 1960'erne har landbrugspolitikken bygget på tre principper:

  • markedsenhed, dvs. fri bevægelighed for landbrugsvarer mellem EU-landene,
  • fællesmarkedspræference, dvs. beskyttelse af EUs egen landbrugsproduktion mod konkurrence fra tredjelande ved hjælp af fx importafgifter,
  • og fælles finansiering, dvs. afholdelse af udgifterne til landbrugspolitikken over EUs budget.

Den fælles landbrugspolitik fik hermed et protektionistisk tilsnit, og der blev fastsat fælles priser på et niveau, som lå væsentligt over verdensmarkedspriserne.

Principperne forvaltes dog anderledes i dag, fx følger priserne for en lang række varer priserne på verdensmarkedsplan, og endvidere er der i flere støtteordninger åbnet for eller forudsat medfinansiering fra medlemsstaten. Landbrugspolitikken er overvejende baseret på forordninger, der har umiddelbar retsvirkning i de enkelte medlemslande.

Reformer

Den fælles landbrugspolitik er blevet fornyet en del gange, ikke mindst som reaktion på uheldige resultater af politikken, fx overproduktion, der medførte de såkaldte vinsøer og smørbjerge. Den såkaldte MacSharry-reform i 1992 var en grundlæggende ændring af politikken ved at erstatte den forbrugerfinansierede prisstøtte med en budgetfinansieret indkomststøtte til den enkelte landmand. Reformen medførte også, at udgifterne til den fælles landbrugspolitik blev stabiliseret uden dog at falde på kort sigt.

Siden en anden gennemgribende reform i 2003 har landbrugspolitikken haft to søjler. Den første er den direkte landbrugsstøtte, der blev afkoblet produktionen, til fordel for at landmanden overholder bestemte regler for miljø, fødevaresikkerhed, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd. Den anden søjle finansierer landdistriktpolitikken, der har fokus på miljø og udviklingsprogrammer. Denne støtte forudsætter national medfinansiering, dvs en delvis renationalisering af støtten.

Ved reformen i 2013 blev den fælles landbrugspolitik tilpasset den gængse lovgivningsprocedure, hvor Kommissionen lovgiver sammen med Parlamentet. Dernæst blev der stillet krav til den direkte indkomststøtte om miljøforbedringer og tilpasning til eller modvirkning af klimaændringer. Endelig skulle udviklingen af landdistrikterne effektiviseres, bl.a. ved et tættere samarbejde med EU's struktur- og investeringsfonde.

Støtte til landbrug

Den fælles landbrugspolitik har i hele EU's levetid fyldt godt på budgettet. Toppen blev nået i 1978, da den lagde beslag på 80% af budgettet. I 2020 udgør den ca. en tredjedel af budgettet.

Den direkte støtte til landmændene betegnes ofte som hektarstøtte, fordi den er afhængig af, hvor mange hektar en landmand har. Støtteformen ses som den bedste måde, hvorpå man kan sikre øget fødevaresikkerhed og -kvalitet, bæredygtig produktion og levedygtige landbosamfund. Fokus lægges dog i stigende grad på bæredygtighed og miljø- og klimaområdet, idet 40% af budgettet for landbrugspolitikken skal bruges på klimaindsatsen.

Den fælles landbrugspolitik sigter i dag på at give landmændene en rimelig levestandard og forbrugerne kvalitetsfødevarer til rimelige priser samt på at bevare landdistrikternes natur og kulturværdier.

Den fælles landbrugspolitik og omverdenen

EU er verdens største fødevareimportør og det største marked for fødevarer fra den tredje verden. Samhandelen med tredjelande vedrørende landbrugsprodukter er – i det omfang den er reguleret – reguleret ved importafgifter, eksportstøtte (eksportrestitutioner), eksportafgifter samt importtilskud.

Med reformerne af den fælles landbrugspolitik er landbrugsstøtten i høj grad blevet gjort uafhængig af produktionen. Det forhold, at støtten er flyttet fra produktionen til landmændene, er med til at udvikle en mere fair verdenshandel, fordi når støtten ydes til de landmænd, som trænger mest til den, er der mindre risiko for, at EU's støtte til eksport af overskydende produktion fordrejer handelen. Ændringerne har også forberedt EU på forhandlingerne om liberalisering af den internationale handel i WTO-regi i den såkaldte Doha-runde; her er EU gået med til senest i 2013 fuldstændig at afvikle sin eksportstøtte.

Resultater, kritik og konflikter

Den fælles landbrugspolitik har på mange områder vist klare resultater. Landbrugsstøtten er gennem de sidste reformer blevet mere gearet til forbrugernes ønsker og til offentlighedens prioriteringer. I modsætning til den politik, som oprindelig tilbød subsidier i forhold til de mængder, der blev produceret, afhænger støtten nu af, om landmændene opfylder de krav til kvalitet, miljø og fødevaresikkerhed, som prioriteres højt af den europæiske offentlighed. Landbrugsproduktionen er herved blevet mere markedsorienteret, og der produceres nu i højere grad i forhold til efterspørgslen på markedet. Ved at fjerne incitamenterne til overproduktion har reformerne også gjort den fælles landbrugspolitik mindre handelsforvridende og bedre i stand til at tage hensyn til behovene i udviklingslandene.

Forbrugerne og skatteyderne i EU stiller i dag andre krav end da den fælles landbrugspolitik blev iværksat. De fleste EU-borgere mener, at beskyttelse af miljøet og klimaet samt sikre og sunde kvalitetsfødevarer bør være hovedmål for landbrugspolitikken og at landbrugets vigtigste udfordring er belastningen af miljø, natur og klima.

Læs mere om Landbrugsreformerne og om EU generelt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig