Danmarks økonomiske mellemværende med EU er Danmarks økonomiske mellemværende med EU, Det Danmark bidrager til EU-budgettet, minus det Danmark modtager fra EU-budgettet ("budgetgevinsten"), har altid spillet en stor rolle i den offentlige og politiske debat om fordele og ulemper ved EU-medlemskabet. Dette har været tilfældet på trods af, at mange politikere og rapporter har udtrykt, at den bedre markedsadgang var det vigtigste argument for at søge ind i EF eller EU.

I mange år har Danmarks budgetgevinst været af betydelig størrelse som følge af landbrugspolitikkens centrale rolle i EU-samarbejdet og dansk landbrugs stærke stilling. Denne budgetgevinst er imidlertid blevet mindre i de senere år som følge af især en anden EU-udgiftsstruktur, som også lægger vægt på andre former for samarbejde. Udvidelsen med ti central- og østeuropæiske lande har desuden bidraget til at mindske den danske budgetgevinst. Danmark har derfor siden 2001 været nettobidragsyder.

Danmarks bidrag til EU blev tredoblet i perioden 1984-2004 fra ca. 5 milliarder kroner til ca. 14,5 milliarder kroner.

Siden midten af 1990'erne er der desuden sket en forskydning af, hvilke poster bidraget til EU er fordelt på. Momsbidraget er fra 1994 til 2004 faldet fra ca. 4,8 milliarder kroner til ca. 1,6 milliarder kroner, mens BNI-bidraget i samme periode er steget fra ca. 2,9 milliarder kroner. til ca. 9,8 milliarder kroner.

Danmark finansierede i 2004 ca. 2,0% af EU's udgifter, en andel, som har været nogenlunde konstant siden 1990.

Udbetalingerne fra EU til Danmark beløb sig i 2004 til ca. 11,9 milliarder kroner. Over 95% af det tilførte beløb indbudgetteredes på Finansloven, mens de øvrige beløb, især forskningstilskud, blev udbetalt direkte af EU-Kommissionen til virksomheder og andre støttemodtagere. Hovedparten af betalingerne fra EU-budgettet til Danmark er tilskud, der ydes i kraft af den fælles landbrugspolitik. Disse tegnede sig i 2004 for ca. 9,1 milliarder kroner, hvilket var et moderat fald fra niveauet i 1980'erne og 1990'erne. Danmark modtog i 2004 fra EU 2,8% af de samlede landbrugstilskud til medlemslande.

I 2004 skønnedes tilskuddene til de samlede strukturforanstaltninger at udgøre ca. 1,4 milliarder kroner. Målt i faste priser er de mere end fordoblet siden slutningen af 1980'erne. Danmarks andel af de samlede strukturfondsmidler har ligget nogenlunde konstant på 0,5%.

Danmark får i stigende omfang støtte fra programmer, der vedrører forskning og udvikling. Samlet er midlerne til forskning og udvikling vokset med knap 300 millioner kroner siden slutningen af 1980'erne. Den danske andel af de samlede udbetalte midler til forskning og udvikling er relativt høj, ca. 3,5%. Endvidere modtager Danmark tilskud i størrelsesordenen 20-50 millioner kroner til gennemførelse af infrastrukturprogrammer, hvor den danske andel også er høj, ca. 4,5%. Endelig får Danmark i gennemsnit ca. 20 millioner kroner årligt fra programmer inden for undervisningsområdet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig