EU's forfatningstraktat hedder formelt Traktat om en forfatning for Europa. Den blev undertegnet af regeringslederne 29. oktober 2004 i Rom og var tænkt at skulle træde i kraft 1. november 2006. Forfatningstraktaten er det nærmeste EU's er kommet en egentlig føderallignende forfatning, men den faldt også til jorden af samme grund.

Faktaboks

Også kendt som

Traktat om en forfatning for Europa

Forfatningstraktaten blev opgivet

Forfatningstraktaten blev opgivet, da den blev afvist ved folkeafstemninger i 2005 i Frankrig (54,9% stemte nej) og Holland (61,5% stemte nej). Traktaten var ellers allerede ratificeret i 14 medlemslande.

Det var sket via folkeafstemninger i Spanien og Luxembourg samt afstemninger i parlamentet i Belgien, Østrig, Cypern, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Letland, Litauen, Malta, Slovakiet og Slovenien.

Forfatningstraktatens indhold

Forfatningstraktatens hovedindhold bestod, at de gældende traktater, EF-traktaten og EU-traktaten var sammenskrevet til én traktat, Traktat om en forfatning for Europa.

Sammenskrivningen af de gældende traktater betød, at den såkaldte fra tidligere traktater søjlestruktur blev afskaffet, og at den mellemstatslige samarbejdsform inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og inden for det retlige samarbejde i princippet faldt bort.

Forfatningstraktaten bestod af en præambel samt fire hoveddele. Der var tilknyttet 36 protokoller. I Forfatningstraktatens del I fastlagdes de overordnede værdier, institutionelle rammer samt kompetencefordelingen mellem EU og medlemslandene.

Udarbejdelsen af Forfatningstraktaten var i høj grad sket på et såkaldt konvent i årene forud for, at teksten til Forfatningstraktaten lå klar. I forbindelse med Konventets forhandlinger om et udkast blev del I i Forfatningstraktaten omtalt som den del, der beskriver EU's arkitektur.

Del II indeholdt bl.a. et nyt afsnit om EU's demokratiske liv, hvori det blev bestemt, at Rådets møder er offentlige, når det forhandler og stemmer om et udkast til europæisk lovgivning. En anden nyskabelse var det såkaldte borgerinitiativ, der gav mulighed for, at mindst 1 mio. EU-borgere kunne opfordre Kommissionen til at fremsætte et udkast til EU-retsakt. Gruppen af borgere skulle samtidig repræsentere et betydeligt antal medlemslande. Det påkrævede minimumsantal skulle fastlægges ved europæisk lov.

Forfatningstraktatens del III var sværvægtsdelen af traktaten. Den indeholdt de detaljerede bestemmelser om EU's politikker og funktionsmåde. Del III indeholdt bestemmelser om bl.a. det indre marked, den økonomiske og monetære politik, beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitik, landbrug og fiskeri, miljø, forbrugerbeskyttelse og transport.

Forfatningstraktatens del IV indeholdt en række afsluttende og generelle bestemmelser bl.a. om revision af traktaten. Fx blev konventmetoden gjort til standardmetode for større traktatrevisioner. Derudover indeholdt Forfatningstraktaten en forenklet procedure til traktatændringer, så der ikke nødvendigvis skal indkaldes til en regeringskonference.

Lissabontraktaten trådte til

Efter Forfatningstraktaten er blevet lagt til side, blev dele af den videreført i form af den såkaldte Lissabontraktat, som i dag er gældende som traktatgrundlag for EU. Den trådte i kraft den 1. december 2009. I Lissabontraktaten fjernede man imidlertid alle de føderallignende bestemmelser vedrørende bl.a. fælles hymne, og at EU-forordninger skulle omdøbes til EU-love.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig