EU's Litteraturpris

EU's Litteraturpris, European Union Prize for Literature, europæisk litteraturpris, uddelt siden 2009 af EU-Kommissionen i samarbejde med European Booksellers Federation (EBF), European Writer's Council (EWC) og Federation of European Publishers (FEP).

Prisens formål er at støtte unge forfattere og sætte fokus på den europæiske samtidslitteraturs kreativitet og diversitet samt at fremme litteraturdistributionen i Europa og opmuntre til større interesse for ikke-nationale litterære værker.

EU's Litteraturpris uddeles til forfattere fra de EU-lande, som vælges til at deltage i hvert års uddeling efter et rotationsprincip. For at deltage skal forfatterne have skrevet 2-4 fiktionsbøger, der alle skal være udgivet senest fem år før prisuddelingen.

Prisen er finansieret af EU's kulturprogram, og hver enkelt forfatter tildeles 5000 euro.

De danske forfattere Adda Djørup og Kristian Bang Foss modtog EU's Litteraturpris i hhv. 2010 (for romanen Den mindste modstand, 2009) og 2013 (for romanen Døden kører Audi, 2012).

EU's Litteraturpris' hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig