EU's flygtningepolitik er en række fælles regler, EU-landene har vedtaget for at håndtere flygtninge, der ankommer til EU. Men siden flygtninge- og migrationskrisen i 2015 har samarbejdet mellem EU's medlemslande om flygtningepolitikken været under markant pres.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Det Fælles Europæiske Asylsystem
I 2015 og 2016 ankom der årligt over 1,2 millioner asylansøgere især fra Syrien og Afghanistan til EU – et tal, der dog siden er faldet til under det halve. I 2020 blev der ifølge Eurostat indleveret 471.630 asylansøgninger om international beskyttelse i EU's 27 medlemslande. Det er fortsat noget højere end niveauet før flygtninge- og migrationskrisen. Antallet af asylansøgere, der ankommer ad illegale ruter via Middelhavet, er dog faldet med op mod 90 procent i forhold til 2015/2016.
Et af de emner, der har været i fokus i samarbejdet mellem EU-landene, har været spørgsmålet om at dæmme op for antallet af flygtninge og migranter, der ankommer til Europa. Her er blandt andet sket en styrkelse af grænsekontrollen og patruljeringen i Middelhavet, og der er indgået en aftale mellem Tyrkiet og EU for at dæmme op for strømmen af flygtninge og migranter via Tyrkiet.
Et centralt stridspunkt mellem EU's medlemslande har været spørgsmålet om en bedre fordeling af asylansøgere mellem EU-landene, herunder en fornyelse af Dublin-forordningen. Langt de fleste flygtninge ankommer til Sydeuropa, især Grækenland og Italien, der står med den største del af udfordringen, og de har derfor ønsket en bedre fordeling. Forslagene om en bedre og automatisk fordeling af asylansøgere mellem medlemslandene har dog mødt stærk modstand, især fra en gruppe østeuropæiske lande.
Der blev under krisen i 2015 indgået en aftale om at fordele 160.000 flygtninge fra Grækenland og Italien til andre EU-lande, men det lykkedes kun at re-allokere omkring 40.000 inden den aftalte tidsfrist på to år. Ungarn og Polen stemte imod aftalen, da de ikke ønskede at tage imod flygtninge og ikke ønskede, at EU skulle fordele flygtninge imellem medlemslandene.
Spørgsmålet om EU's flygtningepolitik har således været et helt centralt og meget vanskeligt emne at håndtere for det europæiske samarbejde i de seneste år.
Med det russiske angreb og krigen i Ukraine har flygtningeudfordringen og debatten ændret sig markant. EU oplever den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig. Det skønnes, at over 5 millioner flygtninge har forladt Ukraine, og langt de fleste har søgt mod EU og særligt Ukraines nabolande. I den forbindelse er spørgsmålene om adgang, grænsekontrol og fordeling rykket i baggrunden, og det er i langt højere grad lykkedes for EU's medlemslande at agere i fællesskab og give beskyttelse til de ukrainske flygtninge.
De enkelte elementer i EU's flygtningepolitik beskrives nærmere nedenfor.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.