ERP er styringen af en virksomheds drift og produktion. ERP-systemer er administrative it-systemer, der understøtter og integrerer en række forskellige forretningsprocesser i en virksomhed, lige fra økonomi, produktion, logistik, indkøb og salg til personalestyring og ledelsesrapportering. ERP-systemet håndterer alle data fra alle virksomhedens funktioner for at give det bedst mulige beslutningsgrundlag i virksomheden. De fleste større virksomheder benytter i dag ERP, som kan være meget omfattende systemer. Store ERP-udbydere er SAP, Oracle og Microsoft.