EC, Entertaining Comics, opr. Educational Comics, amerikansk forlag, som udgiver tegneserieblade. EC blev kendt, da det fra 1950 med William Gaines som redaktør begyndte at udsende en række sensationslystne, men også velfortalte gyser-, krimi- og science fiction-hæfter. Det blodige indhold forargede pædagoger og presse, som iværksatte en hetz. I 1954 ophørte udgivelserne, dog fortsatte satirebladet Mad, der blev en kæmpesucces.