E. Steemann Nielsen

Faktaboks

E. Steemann Nielsen
født:
1907
død:
1982

E. Steemann Nielsen (tv.) sammen med den svenske botaniker Rolf Dahlgren ved en reception på Danmarks Farmaceutiske Højskole, 1980.

.

E. Steemann Nielsen, Ejner Steemann Nielsen, 1907-1982, dansk plantefysiolog og marinbiolog, professor i botanik ved Danmarks Farmaceutiske Højskole (nuv. Farmaceutisk Fakultet, Københavns Universitet) 1944-69 og i ferskvandsbiologi ved Københavns Universitet 1969-77. Steemann Nielsen var specialist i marint fytoplankton og har i talrige afhandlinger beskrevet metoder til kvantitativ bestemmelse af zoo- og fytoplankton i havet, kulsyreassimilationen og lysforholdene i havet og den marine planteverden samt stofproduktionen i havet. Det er undersøgelser, der ud over deres videnskabelige værdi også har stor økonomisk betydning for fiskeriet.

Steemann Nielsen deltog som botaniker i flere store danske havbiologiske ekspeditioner, fx Dana-ekspeditionen 1928-30. Resultaterne herfra publicerede han i disputatsen Untersuchungen über die Verbreitung, Biologie und Variation der Ceratien im südlichen Stillen Ozean (1934).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig