Duke Jordan

Faktaboks

Duke Jordan
født:
1. april 1922
død:
8. august 2006

Duke Jordan, Irving Sidney Jordan, 1.4.1922-8.8.2006, amerikansk jazzpianist. Duke Jordan blev kendt som medlem af Charlie Parkers kvintet i 1947-48 og spillede senere med bl.a. Stan Getz, trompetisten Art Farmer (1928-1999) og saxofonisterne Sonny Stitt (1924-1982) og Cecil Payne (1922-2007). I størstedelen af 1960'erne var han inaktiv, men fik comeback i 1973 og turnerede flere gange i Japan og Europa.

Duke Jordan var fra 1977 bosat i Danmark og indspillede her en række plader. Hans spil er præget af en lavmælt, overvejende lyrisk tone, som genfindes i hans kompositioner. Duke Jordan er begravet på Vestre Kirkegård i København.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig