Dryopithecus, (lat., af gr. drys 'eg, træ' og pithekos 'abe', dvs. 'abe, som lever i træerne'), uddød slægt af menneskeaber, som levede for 15-9 mio. år siden; første gang fundet i 1856 i Frankrig og kun kendt fra Europa, men nærtstående former er fundet i Asien og Afrika.