Draumkvædet

Draumkvædet, (1. led norsk 'drøm'), Drømmekvadet, norsk visionsdigt i Telemarkens folketradition om en vandring i det hinsidige, som Olav Åsteson eller Åkneson oplevede det under en søvn, der varede fra juleaften til helligtrekonger. Ankommet til kirke fortæller han selv sin vision: Han har været oppe i skyerne og nede ved havsens bund, har rejst over fjeld og vand, gennem dybe dale og hørt underjordiske floder suse. Over den rædsomme "Gjallerbro" fik han syn af paradis og sin gudmor, som sendte ham videre til "Brokksvalin", hvor der holdtes dom: Et mødested for Grutte Gråskæg, Djævelen, og ærkeenglen Mikael, der frelser sjæle. I malende og skrækindgydende billeder af de dømtes pinsler skildres således kampen mellem ondt og godt.

Digtets alder er omstridt, nogle opfatter det som et storladent, lærd epos fra 1200-t., mundtligt overleveret i brudstykker, et sidestykke til Dantes Guddommelige Komedie, andre som et 1700-tals-produkt, sat sammen af stev, dvs. kortdigte. Den længste optegnelse er på 30 strofer. Moltke Moe restituerede digtet til en sammenhængende ballade på 52 firelinjede strofer (trykt 1899). Forskellige dele af digtet er sunget på forskellige melodier med forskelligt omkvæd. Dansk version v. Erik Dal Draumkvædet (1957). Der er skabt musik- og korværker over Draumkvædet af bl.a. Erik Egge, Sparre Olsen og David Monrad Johansen.