Kirken består af romansk skib og kor af granitkvadre på en sokkel med skråkant med et nordvendt våbenhus af mindre, gule mursten, som har erstattet et ældre. Udvendigt står murene blanke med synlige sten, dog med hvidkalkede detaljer omkring bl.a. vinduerne. Den skriftløse klokke fra 1400-tallet er ophængt i et glamhul i skibets vestgavl, mens en aflastningsklokke hænger i en stabel på kirkegården. Kirkens romanske bygningsdele har blytag, mens våbenhuset er belagt med tegl.
Korets oprindelige østvindue er blændet, mens nordvinduet er i brug og kun lidt ændret siden opførelsen. Skibets syddør er tilmuret. Korbuen med dens forskellige, profilerede sokler og kragsten, dvs. sten med en fremspringende profil, er ligeledes oprindelig. Et kvadratisk stenhuggerfelt ses på en indre, søndre kvader i korbuen. Et stenhuggerfelt er en regelmæssig eller uregelmæssig figur indhugget i en kvader, som ofte laves for at tilsløre en ujævnhed i stenen. Vestligt i sydmuren over soklen ses øens eneste fuldt bevarede spedalskhedsvindue, som dog primært er synligt inde i kirken. Det er et vindue, hvor folk der var smittet med den frygtede spedalskhed havde mulighed for at følge med i gudstjenesten udefra.
Også på kirkens udvendige facader ses flere stenhuggerfelter. En kvader nordligt i østgavlen har en tresidet fordybning med skrå, syvdobbelt aftrappede sider. Desuden ses flere kvadratiske felter rundt omkring på facaderne.
Indvendigt har kirken overalt bjælkelofter, og væggene fremstår hvidkalkede. I tagværket over skibet er der sammen med fyr genanvendt en del ældre egetømmer mærket med øksebladspor.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.