Faktaboks

Dragstrup Kirke
Sogn
Dragstrup Sogn
Provsti
Morsø Provsti
Stift
Aalborg Stift
Kommune
Morsø Kommune

Dragstrup Kirke er en sognekirke beliggende i idylliske omgivelser i en granplantage på Mors. Kirken ligger på øens vestkyst blot 400 m fra en lille sø, som engang var en del af Limfjorden. På billedet ses kirken fra nordvest. Foto: 2007.

.

Kirken set fra sydøst.

.

Dragstrup Kirke er en sognekirke beliggende i idylliske omgivelser i en granplantage på Mors. Kirken ligger på øens vestkyst blot 400 m fra en lille sø, som engang var en del af Limfjorden.

Kirkegården er omgivet af kampestensdiger, som rummer flere store sten. Der er indgang via rødmalede trælåger mod nord og øst. Tidligere har der ligget en kirkestald op til østdiget samt et porthus i selve kirkegårdsdiget, som ikke ses længere.

Kirkebygning

Kirken består af romansk skib og kor af granitkvadre på en sokkel med skråkant med et nordvendt våbenhus af mindre, gule mursten, som har erstattet et ældre. Udvendigt står murene blanke med synlige sten, dog med hvidkalkede detaljer omkring bl.a. vinduerne. Den skriftløse klokke fra 1400-tallet er ophængt i et glamhul i skibets vestgavl, mens en aflastningsklokke hænger i en stabel på kirkegården. Kirkens romanske bygningsdele har blytag, mens våbenhuset er belagt med tegl.

Korets oprindelige østvindue er blændet, mens nordvinduet er i brug og kun lidt ændret siden opførelsen. Skibets syddør er tilmuret. Korbuen med dens forskellige, profilerede sokler og kragsten, dvs. sten med en fremspringende profil, er ligeledes oprindelig. Et kvadratisk stenhuggerfelt ses på en indre, søndre kvader i korbuen. Et stenhuggerfelt er en regelmæssig eller uregelmæssig figur indhugget i en kvader, som ofte laves for at tilsløre en ujævnhed i stenen. Vestligt i sydmuren over soklen ses øens eneste fuldt bevarede spedalskhedsvindue, som dog primært er synligt inde i kirken. Det er et vindue, hvor folk der var smittet med den frygtede spedalskhed havde mulighed for at følge med i gudstjenesten udefra.

Også på kirkens udvendige facader ses flere stenhuggerfelter. En kvader nordligt i østgavlen har en tresidet fordybning med skrå, syvdobbelt aftrappede sider. Desuden ses flere kvadratiske felter rundt omkring på facaderne.

Indvendigt har kirken overalt bjælkelofter, og væggene fremstår hvidkalkede. I tagværket over skibet er der sammen med fyr genanvendt en del ældre egetømmer mærket med øksebladspor.

Kalkmalerier

Kalkmalerier i Dragstrup Kirke

I 1966-1968 blev der registreret seks felter på kirkens nordmur med forskellige helgenfigurer, som antageligt stammer fra slutningen af 1400-tallet. Kalkmalerierne er bevaringsværdige og illustrerer, hvordan gengivelser af helgener også bliver malet efter reformationen. På billedet ses Kristus som Salvator Mundi 'Verdens Frelser'. Foto: 2007.

Kalkmalerier i Dragstrup Kirke
Af .
Kalkmalerier i Dragstrup Kirke

Midterfelt. Sankt Stefanus.

Kalkmalerier i Dragstrup Kirke
Af .
Kalkmalerier i Dragstrup Kirke

Nordvæg mod øst. Korsfæstelsen.

Kalkmalerier i Dragstrup Kirke
Af .

I korbuen og på triumfvæggen blev der i 1880 fundet nogle kalkmalerier fra første halvdel af 1500-tallet. Nord for korbuen fremkom farvespor fra en Bebudelsesscene, mens der syd for korbuen blev fundet en ganske velbevaret fremstilling af Lykkehjulet, men pga. farvepigmenterne tålte de ikke at forblive blotlagte. Lykkehjulet er et motiv, som også kaldes livshjulet, og det er en fremstilling af livets forløb omkring en cirkel eller et hjul.

Korbuens billeder blev således nedhugget, og de resterende overkalket. Et aftrukket fragment med et fuglemotiv hænger nu placeret i koret ved opgangen til prædikestolen. Omkring korbuen kom senere en ny dekoration, men denne er ikke synlig i dag.

I 1966-1968 blev der registreret seks felter på kirkens nordmur med forskellige helgenfigurer, som antageligt stammer fra slutningen af 1400-tallet. De forestiller apostlen Johannes, Kristus, Nikolaus (helgen, biskop af Myra) og helgenen Stefanus, dyr og djævle. Derudover indeholder kalkmalerierne rankeslyngornamenter, borter med planteornamentik og andre borter. De ornamentale detaljer viser motiverne menneske, dyr og væsen, ranke og blad. Kalkmalerierne er bevaringsværdige og illustrerer, hvordan gengivelser af helgener også bliver malet efter reformationen.

Under helgenmotiverne ses desuden et særpræget motiv af en djævel, som piner en kvinde med tønde og stok.

Inventar og gravminder

Kirkens alterbord er romansk og af granit. Alterpartiet fra 1971 består af en gobelin udført af kunstneren Helge Ernst (1916-1991). En tidligere fløjaltertavle har rummet en kopi af Thorvaldsens Kristus (lavet af kallipasta, som er et støbemateriale med bl.a. gips), som nu opbevares på kirkens loft. Lignende findes rundt omkring i andre kirker på øen, herunder i Alsted Kirkes alterparti.

Kirken har en yderst bevaringsværdig romansk granitdøbefont med to dragefigurer på kummen.

Prædikestolen er fra renæssancen omkring 1590. Den har en tilhørende, men nyere lydhimmel, dvs. baldakin over prædikestolen. Kirken har tidligere haft en skriftestol fra 1699, og det oprindelige renæssancestoleværk er ligeledes nedtaget til fordel for opsætningen af de nuværende nyere, blågrønne stolestader.

På skibets nordvæg ses et stort epitafium, dvs. mindesmærke, som er udformet som en bruskbarok snitværksramme og rummer et portræt over præst Chr. Jacobsen Erichsen med hustru og søn (død 1694).

Et mindre blykrucifiks fra en ligkiste, dateret til omkring 1700, hænger over døbefonten på korbuens nordre vange. Foroven ses en plade med indskriften INRI.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig