Dr. Dante

Dr. Dante, dansk teatergruppe, dannet i 1979 i Allerød af en flok unge talenter, der lagde ud med deres Desperate Renovationsshow. Under ledelse af Nikolaj Cederholm rykkede danternes kernegruppe i 1992 ind på Aveny Teatret, hvor den rablende teaterleg rendyrkedes til scenisk fængslende totaloplevelser. Ole Bornedals Den dag lykken (1993), Cederholms Den elektroniske komedie (1993) og rockshowet Gasolin (1994) har vist, at Dr. Dantes Aveny også formår at få et ungt publikum i tale. Ny dramatik, dynamisk spillestil, komisk distance og formbevidsthed er Dr. Dantes bud på et tidssvarende teater.

Dr. Dante fraflyttede Aveny Teatret efter sæsonen 2000/01 og har siden drevet kultur- og teatervirksomhed uden offentligt driftstilskud og uden fast teaterhus.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig