Douro

Skibe som disse bragte vinen fra Durodalen til portvinshusene i Porto.

.

Ponte de Luis I over Douro i Porto. Den er i to etager, en fra den lave by og en fra den høje by.

.

Douro, sp. Duero, tredjelængste flod på Den Iberiske Halvø efter Tejo (sp. Tajo) og Ebro; 895 km. Floden udspringer i Sierra de Cebollera i den nordspanske provins Soria og udmunder i Atlanterhavet ved Foz do Douro, en forstad til Porto.

Douro gennemløber bl.a. Den Castilianske Højslette og danner på en 112 km lang strækning grænse mellem Spanien og Portugal. Douro udnyttes i begge lande til vandkraft.

Navnet Douro har tidligere indgået i betegnelser for portugisiske provinser, således fx Douro Litoral, omtrent svarende til distriktet Porto.

Vindistriktet Douro ligger i Portugal. Det er et demarkeret vindistrikt, hvor druerne dyrkes på stejle terrasser langs floden fra Peso da Régua op til den spanske grænse. Knap halvdelen af høsten fra det 250.000 ha store vinareal bliver til portvin. Siden 1979 har Douro også haft DOC for hvide og røde bordvine.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig