Dorte Karrebæk

Faktaboks

Dorte Karrebæk
født:
1946

Dorte Karrebæk, f. 1946, dansk forfatter og illustrator af fortrinsvis billedbøger. De bøger, Dorte Karrebæk selv har skrevet teksten til, er karakteriseret af en ofte sårbar humor med sans for det skæve. Det gælder ikke mindst Pigen der var god til mange ting (1996) og Den nye leger (2001). Den sorte bog (2007) er en sprudlende og karikeret fortælling om de syv dødssynder.

Blandt Karrebæks større illustrationsopgaver er firebindsudgaven af Ludvig Holbergs Niels Klims underjordiske rejse, genfortalt af Kåre Bluitgen (f. 1959) (1999-2000).

I 2011 udsendte Dorte Karrebæk Mona, hvor hun - i den grafiske novelles form - tegner et humoristisk, men også realistisk billede af en enlig mors sorger og glæder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig