Dorte Bennedsen

Faktaboks

Dorte Bennedsen
født:
2. juli 1938
død:
17. marts 2016

Dorte Bennedsen, Dorte Marianne Bennedsen, 2.7.1938-17.3.2016, dansk socialdemokratisk politiker, cand.theol. Fra 1975 var Dorte Bennedsen medlem af Folketinget. I 1971 blev hun kirkeminister i J.O. Krags tredje ministerium, en post, som hendes mor, Bodil Koch, havde beklædt i Krags tidligere ministerier. Dorte Bennedsen fortsatte som kirkeminister i Anker Jørgensens ministerium 1972-73 og var i hans sidste ministerier 1979-82 undervisningsminister.

Siden markerede hun sig bl.a. som formand for Forbrugerrådet 1974-79, og 1984-99 var hun formand for Foreningen Norden. Hun var medlem af Folketinget til 2001, hvorefter hun ikke genopstillede.

Læs mere om Dorte Bennedsen i Dansk Biografisk Leksikon.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig