Dorotheenstädtischer Friedhof

Dorotheenstädtischer Friedhof, Friedhof der Dorotheenstädtischen und Friedrichswerderschen Gemeinden, kirkegård ved Chausseestrasse i Berlin-Mitte, hvis historie går tilbage til 1700-tallet. Intet sted i Europa er så mange betydelige navne inden for kunst og kultur begravet på et så begrænset og overskueligt område.

Kirkegården var lukket for nye begravelser, da Bertolt Brecht, der fra oktober 1953 boede og siden døde med udsigt til den, gennem forbindelser sikrede sig, at han kunne hvile der. Det tiltalte ham at ligge på den samme kirkegård som filosoffen G.W.F. Hegel, der har selskab af sin samtidige kollega J.G. Fichte.

Bertolt Brecht blev begravet 17.8.1956, og hans eksempel dannede skole. Her samledes med årene DDR's kulturelite, bl.a. forfatterne Johannes R. Becher, Arnold Zweig og Anna Seghers, komponisterne Hanns Eisler og Paul Dessau, teaterinstruktørerne Erich Engel (1891-1966) og Wolfgang Langhoff (1901-1966), filminstruktøren Slátan Dudow, skuespilleren Helene Weigel og billedkunstneren John Heartfield. I 1961 blev forfatteren Heinrich Manns urne overført hertil fra USA.

Murens fald gjorde intet afbræk i denne tradition, tværtimod. Personligheder, der var rømmet fra DDR, men ønskede at vende tilbage for stedse, havde nu fri adkomst - som fx litteraturhistorikeren Hans Mayer (1907-2001) og teaterinstruktøren Peter Palitzsch (1918-2004). Efter de efterladtes ønske blev filosoffen Herbert Marcuses urne gravsat her i 2003. I samme periode begravedes dramatikerne Heiner Müller og George Tabori, filminstruktørerne Frank Beyer og Kurt Maetzig (1911-2012), skuespillerne Ekkehard Schall, Bernhard Minetti, Erwin Geschonneck, Käthe Reichel (1926-2012) og Otto Sander.

Den østtyske, overvejende kommunistiske dominans er i de senere år blevet yderligere brudt af den tidligere forbundspræsident Johannes Rau og journalisten og politikeren Günter Gaus (1929-2004), der 1974-81 var den første officielle repræsentant for Forbundsrepublikken i Østberlin og som for at undgå aflytning henlagde fortrolige samtaler med dissidenter til netop denne kirkegård.

Også den kendteste og mest utrættelige DDR-dissident i årene op til Murens fald, Bärbel Bohley (1945-2010), har valgt at lade sig begrave på Dorotheenstädtischer Friedhof. I december 2011 fandt forfatteren Christa Wolf, som både repræsenterede DDR-tiden og omstillingen til et forenet Tyskland, ganske logisk sin grav blandt ældre kolleger og forbilleder.

Dorotheenstädtischer Friedhof charmerer ved sin lyse fremkommelighed og sin fredsommelige sameksistens mellem vidt forskellige livsanskuelser. Her ligger ateister og kommunister flankeret af kitschede religiøse skulpturer og relieffer med kors og skriftsteder fra 1800-tallet. Hos de døde med jødisk baggrund er der nu ofte efter mosaisk tradition anbragt en håndfuld småsten oven på gravstenen, en detalje, der ville have været utænkelig gennem det meste af DDR-tiden.