Dorothea, ca. 1430-1495, dansk-norsk-svensk dronning. Dorothea var datter af markgreve Johan af Brandenburg (1406-64), blev i 1445 gift med Christoffer 3. af Bayern og i 1449 med Christian 1. Hun fik af Christoffer store danske, norske og svenske lensbesiddelser i morgengave, men da den svenske konge Karl 8. Knutsson nægtede at anerkende hendes svenske len, Närke og Värmland, i 1451, udbrød en dansk-svensk krig, der førte til Christians valg til svensk konge 1457 og det svenske rigsråds godkendelse af Dorotheas ret til de svenske morgengave-len 1458. Efter Christians fordrivelse fra Sverige i 1464 underkendtes Dorotheas svenske len på ny. Hun fik imidlertid pavelig støtte og indledte en proces mod den svenske rigsforstander Sten Sture. Fra 1479-80 administrerede Dorothea tilbagebetalingen af Christians store gæld i hertugdømmerne Slesvig og Holsten og sikrede dermed sin søn Frederik (1.) medregentskab i området efter dets deling i 1490. Hun støttede tillige franciskanernes observantbevægelse og foretog pilgrimsrejser til Rom i 1475 og 1488, hvor hun fortsat varetog sin proces mod Sten Sture.