Domstolsstyrelsen

Domstolsstyrelsen, selvstændig statsinstitution, oprettet i 1999, som administrerer Danmarks domstole, herunder retternes bevillinger, personale, bygninger, inventar og informationsteknologi. Også Procesbevillingsnævnets administrative forhold og bevillinger varetages af Domstolsstyrelsen; spørgsmål om besættelse af dommerstillinger varetages af Dommerudnævnelsesrådet.

Domstolsstyrelsen hører bevillingsmæssigt under Justitsministeriets område, men justitsministeren har ingen instruktionsbeføjelser over for styrelsen og kan ikke ændre dens afgørelser.

Om Domstolsstyrelsen på Danmarks Domstoles hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig