Dmitrij Kitajenko, f. 1940, russisk dirigent. 1976-90 var han leder af Moskvas Filharmoniske Orkester. 1990 overtog han chefposterne ved Frankfurts Radiosymfoniorkester (til 1996), Bergens Filharmonikere (til 1998) og Berns Symfoniorkester (til 2004). I perioden 1999-2004 var han tillige chef for det Koreanske Radiosymfoniorkester. Han har indspillet en del russisk musik med Danmarks Radiosymfoniorkester som 1. gæstekapelmester 1990-96.