Djenné

Djenné, Jenne, historisk by ved Nigerfloden i Mali nær den nuværende by af samme navn. Byen blev grundlagt i 200-t. f.Kr. og gik til grunde i 1000-t. I sin storhedstid ca. 800 var den en vigtig handelsby med ca. 10.000 indbyggere.

Det nye Jenne (32.900 indb.; 2009) blev grundlagt i 1200-t. og har gennem tiderne været underlagt bl.a. Maliriget, Songhairiget, marokkanerne og Macinariget. I 1500-t. var Jenne en vigtig handelsby og et center for islamisk forskning og undervisning. Byen har mange traditionelle bygninger og er optaget på UNESCO's Verdensarvliste.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig