Divitiacus, d. ca. 57 f. Kr., leder af den galliske stamme hæduerne. Som en af de få galliske høvdinge, der allierede sig med Cæsar, spillede Divitiacus en væsentlig rolle i forbindelse med romernes erobring af Gallien. I 58 f.Kr. kaldte Divitiacus Cæsar til hjælp mod helvetierne og støttede ham senere i kampene mod Ariovist og belgerne.