Dirac-ligningen

Dirac-ligningen, der gælder for elektronfelter og -bølger, danner grundlaget for kvanteteorien for elektroner og var den første vellykkede forening af kvantemekanik og relativitetsteori. Ligningen, der blev fremsat af P. Dirac i 1928, er en nøglebrik i de moderne feltteorier for elementarpartikler. Schrödingerligningen giver en tilnærmet beskrivelse af elektroner ved hjælp af bølgefunktioner, der negligerer elektronens spin, og den gælder kun ved hastigheder langt under lysets. I modsætning hertil gælder Dirac-ligningen for et mere kompliceret objekt, et kvantefelt, der både beskriver elektronens spin og dens antipartikel (se Diracs hulteori). Kvantefeltet har en lignende fortolkning som bølgefunktionen ved lave hastigheder, men en noget anden ved hastigheder tæt på lysets, se feltteori.

Dirac-ligningen forklarer mange detaljer i atomernes spektre; bl.a. hvorfor elektronens magnetiske moment er det dobbelte af, hvad der skulle forventes af en elektrisk "snurretop" med elektronens masse, ladning og spin.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig