Dionysios Thrax, ca. 170-90, græsk grammatiker. Dionysios blev født i Alexandria, var elev af Aristarchos fra Samothrake og virkede som lærer på Rhodos. Han skrev den første kendte græske grammatik med en lyd- og formlære, som indtil 1700-t. var forbillede for grammatikker over alle europæiske sprog. I middelalderen blev værket endvidere oversat til syrisk og armensk.