Dino Grandi, 4.6.1895-21.5.1988, italiensk fascistisk politiker og diplomat. Grandi var blandt lederne af de voldelige aktionsgrupper, der banede vejen for fascisternes magtovertagelse i 1922. Efter 1922 medvirkede han i opbygningen af den korporative stat, og som udenrigsminister 1929-32 og ambassadør i London 1932-39 søgte han at forbedre forholdet til Storbritannien. Grandi stod bag det mistillidsvotum, der i juli 1943 væltede Mussolini.