Dinant

Dinant, belgisk by i Ardennerne 25 km syd for Namur i regionen Vallonien; 12.900 indb. (2004). Dinant ligger omtrent, hvor Lesse strømmer ud i Maas (fr. Meuse) ved foden af en klippe, hvorpå der ligger et gammelt fort. Den gotiske Notre Dame-kirke med pæreformet spir fra 1600-t. dominerer bybilledet. Rådhuset er en genopbygning af et bispepalads fra samme tid. Byen er centrum i et meget besøgt turistområde.

Dinant, som var beboet i romersk tid, tilhørte frem til 1795 biskoppen af Liège; byen blev kendt for sin messingkunst, dinanderie. I 1466 blev Dinant udplyndret af Karl den Dristige og siden flere gange erobret af franskmændene. I august 1914 blev byen næsten ødelagt af tyskerne, og mange civile blev henrettet. Også under 2. Verdenskrig led den betydelig skade.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig