Dikson er en russisk ø i Karahavet ved Jenisejbugten, 11/2 km fra den sibiriske nordkyst; 25 km2. Bebyggelsen Dikson ligger både på øen og på fastlandet og er en vigtig station på skibsruten gennem Nordøstpassagen.

Faktaboks

Etymologi

Svenskeren Adolf Nordenskiöld, der berejste Nordsibiriens kyst i 1875, navngav øen efter sin mæcen, den göteborgske forretningsmand Oscar Dickson (1823-1897).

Bebyggelsens indbyggertal er faldet kraftigt, fra 4449 i 1989 til 643 i 2010. Der har været meteorologisk station og arktisk center her siden 1916.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig