Diego de Saavedra Fajardo, 1584-1648, spansk politiker og forfatter. Saavedra Fajardo blev udsendt på en række diplomatiske missioner til Europas storbyer, og han blev en af de største kendere af sin tids politik. I sine værker, fx La república literaria (udg. 1655), indtog han den modsatte holdning af Machiavelli og hævdede moralske principper frem for opportunisme.