Kort over Die Hackeschen Höfe
Plan over Die Hackeschen Höfe. Hovedindgangen til de otte gårde befinder sig på Rosenthaler Strasse. Herfra er der passager mellem alle gårde og en mindre indgang fra Sophienstrasse.

Die Hackeschen Höfe er et bygningsensemble i Spandauer Vorstadt i Berlin-Mitte. Komplekset omfatter otte sammenhængende baggårde på 9.200 m² samlet grundareal og 27.000 m² bebygget areal. Hackesche Höfe er én af Berlin's mest besøgte seværdigheder. Den befinder sig i nærheden af andre attraktioner, som fx Berliner Fernsehturm, Rotes Rathaus, Berliner Dom og Museumsinsel.

Die Hackeschen Höfe
Die Hackeschen Höfe. Hovedfacaden mod Rosenthaler Strasse. Foto fra 2010.

Den historiske baggrund

Die Hackeschen Höfe og Hackescher Markt 1910
Die Hackeschen Höfe lige efter opførelsen. Die Hackeschen Höfes hovedfacade ses til venstre. Motivet er set fra Hackescher Markt mod Rosenthaler Strasse. Postkort fra 1910.

I 1750 beordrede den prøjsiske konge Friedrich 2. Berlins bykommandant Graf Hans Christoph Friedrich von Hacke (1699-1754) at skabe en ny markedsplads på udkanten af bygrænsen.

Omkring denne nye markedsplads, Hackescher Markt udviklede der sig i 1800-tallet dels et voksende og ganske velstående jødisk lokalmiljø, og dels produktionssteder og boliger med tilknytning til tekstil- og konfektionsindustrien, som Berlin i begyndelsen af 1900-tallet var centrum for. Denne del af området var præget af stor fattigdom, sociale og miljømæssige problemer. Samtidig var arealet omkring Hackescher Markt for længst blevet en central del i det stadig voksende Berlin.

Nyskabelsen – Die Hackeschen Höfe

De daværende ejere af arealet ved Hackescher Markt besluttede i 1905 at rive fattigboligerne ned. Under indflydelse af den præøkologiske bæredygtighedsbevægelse Lebensreform - en i Danmark nærmest ukendt socialfilosofisk tysk reformbevægelse – besluttede ejerne at opføre en ny bebyggelse.

Denne bebyggelse skulle forene produktionssteder og boliger på hidtil uset vis. Den første gård skulle fungere som kulturelt og kommercielt mødested. De efterfølgende to gårde skulle rumme fabriks- og produktionsværksteder. De sidste fem gårde husede boliger, der var udstyrede med både altaner med udsigt til grønne områder, og som var forsynede med både badeværelser og fjernvarme. Alt dette var ganske uset, da området blev genåbnet i 1906.

Allerede i 1920'erne blev områdets økonomiske grundlag fjernet med nedgangen af tekstilindustrien. Store dele af bebyggelsen tjente efterfølgende som lager for en tysk varehus-koncern. Dele af Die Hackeschen Höfe blev ødelagt under 2. Verdenskrig.

I DDR-tiden blev gårdanlægget forsømt, og en nedrivning blev kun med nød og næppe undgået på grund af beboerprotester.

Die Hackeschen Höfe_1. Hof
Die Hackeschen Höfe. 1. Hof. August Endells gårdanlæg, der blev opført i 1906 fremviser en imponerende jugendstilfacade, komponeret med blå og hvide glaserede teglsten. Foto fra 2020.

Die Hackeschen Höfe i dag

Die Hackeschen Höfe_1. Hof

Die Hackeschen Höfe. August Endells 1. Hof. Indgang til Varieté Chamäleon og Programmkino. Foto fra 2004.

I dag er det især den første gård, 1. Hof, der fanger besøgerens interesse. Det er – helt i tråd med reformbevægelsens idé om et kulturelt og kommercielt mødested – den kunstnerisk mest betydningsfulde gård, udført i 1906 af arkitekten August Endell. Gårdanlæggets imponerende jugendstilfacade er komponeret med blå og hvide glaserede teglsten og danner et stilfuldt indgangsparti til anlægget.

Gården var oprindeligt indrettet med restauranter og festsale i sidefløjene, hvor der gennem tiderne afholdtes fester og også foredrag om æstetik og kultur. Et tidligt eksempel er fra 1909. hvor den ekspressionistiske bevægelse grundlagde det filosofisk-litterære digterforbund ”Der Neue Club” i Endells gård.

Også i dag inviterer denne gård til at opleve, nyde og reflektere med flere restauranter, teatre, gallerier med mere. De tidligere fabrikslokaler i de efterfølgende gårde huser særligt virksomheder indenfor de kreative erhverv. De bagvedliggende gårde med beboelser lukkes om aftenen for at skabe privatlivets fred for beboerne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig