Die Frau ohne Schatten er en opera i tre akter af Richard Strauss med libretto af Hugo von Hofmannsthal. Allerede i 1911 foreslog librettisten, at de skulle lave en opera efter et eventyr af Wilhelm Hauff (1802-1827), der skulle hedde Das steinerne Herz. Projektet blev dog først realiseret i 1917, hvor værket kom til at hedde Die Frau ohne Schatten og kun indeholdt få træk af Hauffs eventyr.

Faktaboks

Også kendt som

Kvinden uden skygge

Ifølge Hofmannsthal skulle operaen være en moderne parallel til Wolfgang Amadeus Mozarts Tryllefløjten, men Die Frau ohne Schatten blev mere symbolladet og sværere tilgængelig end Mozart-operaen og mangler desuden dennes folkelige appel. Operaen blev uropført i Wien i 1919.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig