Didymos den Blinde var leder af den såkaldte kateketskole i Alexandria. Han var påvirket af Origenes og hans værker blev senere stemplet som kætterske, men i sin levetid var han en indflydelsesrig teolog. I samtidens stridigheder om treenigheden tog han Athanasius' parti mod arianismen. Af Didymos' mange skrifter er kun nogle fragmenter kendt.